FINANCIAL CONTROLLER / TEAMKOORDINATOR

  • Applications have closed

Administrationsselskabet BOVIA er for alle almene boligforeninger, der ønsker at stå stærkere i fremtiden. Vi har den fornødne specialviden, og tager os af jura og administration, så vores kunder – boligforeningerne – kan bruge deres tid på at gøre boligforeningens lejemål attraktive for beboerne. Se mere på Bovias hjemmeside. 


Få den daglige ledelse af økonomiafdelingen

Med reference til Økonomichefen, søger vi en Financial Controller / Teamkoordinator, der udover at have ansvaret for den daglige drift i afdelingen, også varetager driftsopgaver i økonomifunktionen.

Du bliver den direkte personaleansvarlige for de i alt 12 medarbejdere i økonomifunktionen, fordelt i henholdsvis et bogholderteam og et controllerteam.

Du vil fungere som den primære sparringspartner i afdelingen, hvor du udover at klæde teamet godt på, også hjælper med at få opgaverne løst. De primære opgaver du skal løse som Financial Controller er:

  • Belåning og finansiering (beregning/udbud/evaluering/hjemtagelse)
  • Bogføring og afstemning af nye lån
  • Låneindberetning og konvertering
  • Investering af formuer, bogføring og afstemning heraf via eksterne samarbejdspartnere
  • Likviditet og cash flow
  • Samarbejde med beboerdemokratier (omfattende beboerne, afdelingsbestyrelserne, organisationsbestyrelserne, repræsentantskaber og generalforsamlinger.)

Fordelingen mellem ledelsesrollen og egne opgaver er 50/50.

Om dig

Du kommer fra en lignende stilling med personaleansvar. Her har du bevist, at du evner at inspirere medarbejderne og styrke samarbejdet gennem vidensdeling og engagement. Din ledelsesstil er kendetegnet ved helhedstænkning, åbenhed og involvering. Derudover evner du at lede både op og ned.

Som person har du en god selvindsigt, er moden og rolig. Du går forrest og træder i karakter efter behov. Du evner at delegere, følge op og fastholde aftaler. Samtidig balancerer du mellem fokus på resultater og mennesker, og tænker på hele organisationen fremfor suboptimering.

Kvalifikationer

Du har en relevant uddannelse som HA eller HD gerne suppleret med yderligere uddannelse, og du har evne og vilje til løbende videreuddannelse og kompetenceudvikling.

Dertil kommer erfaring med regnskabsafslutning og du besidder regnskabs- og bogholderimæssig flair.

Du er en habil bruger i Microsoft Office Word og behersker Excel på højt niveau. Du har erfaring i at arbejde med økonomisystemer, databaser, pivottabeller, samt konstruktion af modeller og udtræksfiler. Forståelse for udnyttelse af ”robotter”, herunder at kunne vurdere hvor i afdelingen det er relevant, vil være en fordel.

Har du kendskab til den almene sektor eller på anden måde forståelse for de administrative og politiske processer i boligforeningsregi er det et plus, men ikke et krav.

Dine skriftlige og mundtlige formidlingsevner er på højt niveau, og du er i stand til at indhente og videregive informationer.

Bovia tilbyder

En spændende stilling hvor du kan du sætte dit præg på afdelingen, og udvikle denne i tråd med Bovias strategi. Bovia er kendetegnet ved store frihedsgrader og korte kommandoveje. Der er en uformel tone, og gode udviklingsmuligheder til dig der selv tager initiativet. Du får stor indflydelse på såvel egen udvikling samt udviklingen for Bovia.

Du får plads til at skabe dit eget ledelsesrum. I økonomichefens fravær træder du til som souschef. Du bidrager til en overordnet og sammenhængende ledelse af Bovia.

Stillingen er nyoprettet, og du har indflydelse på jobbets udformning indenfor de givne rammer.

Du bliver tilknyttet Bovias kontor i Kolding.

Interesseret? 

Hvis du har de rette kvalifikationer og erfaringer til dette job, bedes du indsende ansøgning og CV i Word eller PDF, ved at klikke på “Ansøg stillingen” nederst på siden.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Jan Jørgensen telefon +45 41 19 17 03.

Vi kalder løbende ind til samtaler, og ansætter når den rette kandidat er fundet.