ØKONOMI- & ADMINISTRATIONSCHEF

Vores kunde er en international BtB projekthandelsvirksomhed med central beliggenhed i Trekantområdet, som gennem mange år har været leverandør til store kapitalkæder i primært Europa. Virksomheden tilbyder et unikt job i en omstillingsparat virksomhed, hvor 10 dedikerede medarbejdere brænder for at source kundedesignede møbler og Homeware der styrker kundernes indtjening.


ØKONOMI- & ADMINISTRATIONSCHEF

I tråd med at virksomhedens økonomichef går på pension, søges nu en forretningsorienteret økonomi og administrationschef som kan fortsætte den ambitiøse kurs i gode vækstperspektiver.

Du får en central rolle som højre hånd for virksomhedens direktør, med ansvar for daglig drift og organisatorisk tilpasning i takt med forventet vækst.

Rollen er bred og ansvaret omfatter:
– Økonomi, regnskaber og bogholderi
– Personaleledelse og administration
– Kontrakter og IT i samarbejde med eksterne leverandører
– PA for direktør og bestyrelse, herunder deltagelse i bestyrelsesmøder mm.

Hverdagen er dynamisk og samarbejdende med dygtige kollegaer og eksterne samarbejdspartnere, og du bliver en central person i den videre udvikling og organisering.

Succeskriterier i stillingen er:
– Kvalitet i rapportering og tal
– Likviditetsstyring
– Løbende optimering af driften

Du har erfaring med at være hands-on og samtidig drøfte forretning i en mindre handelsvirksomhed og kan bidrage med økonomisk indsigt og driftsøkonomiske analyser og likviditetsstyring. Samtidig har du erfaring med samhandelskontrakter og risikostyring og er stærk i Excel og gerne Navision. Du har en relevant økonomisk uddannelse og behersker engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale.

Interesseret 

Er du interesseret og har du de efterspurgte kvalifikationer og erfaringer, bedes du indsende ansøgning og CV i Word eller PDF, ved at klikke på “Ansøg stillingen” nederst på siden.

Du er velkommen til at kontakte Peter Thyssen på telefon +45 20 93 37 34, hvis du har spørgsmål.