Få indsigt og styrk beslutningsgrundlaget med personvurderinger

Vi anvender personlighedstests, NEO-PI-3, i den samlede vurdering af kandidaters egnethed til specifikke stillinger.

NEO-PI-3 er på verdensplan den mest afprøvede personlighedstest og bygger på den internationalt ansete Fem faktor-model, der er baseret på flere årtiers international empirisk forskning i personlighed, og den bagvedliggende teori er den mest alment anerkendte inden for personlighedspsykologien.

I arbejdet med personlighedstests forholder vi os kritiske og undrende til kandidaters personlige kompetencer og vi efterprøver disse gennem dybdegående interviews. Vi fokuserer både på at afdække kandidatens personlige udviklingspotentialer og opmærksomhedspunkter samt de for en kommende arbejdsgiver definerede områder som f.eks. kandidatens forandrings- og beslutningsevne, ledelseskapacitet og værdigrundlag. Dette sikrer succesfuld ansættelse – for begge parter.

Mennesker og ledelse kan være komplekst. Personlighedstest giver ikke den fulde sandhed, men giver pejlemærker som kan gøre komplekse beslutninger og vurderinger håndgribelige. Hos FRONTPEOPLE A/S er vi certificerede i en række personlighedstest og adfærdstest. Testpakken sammensættes afhængig af stillingens og opgavens karakter.

Personvurderinger og kvalitetstjek af interne kandidater

Vi tilbyder også personvurderinger ved interne ansættelser.

Uanset hvem eller hvor kandidaten kommer fra, kan det være vigtigt at få et dybere kendskab til personen. Til nogle typer stillinger er der ofte interne kandidater som skal bedømmes, på lige vilkår som det øvrige felt. Dette skaber vi mulighed for og præsenterer et sammenligneligt grundlag for den ansættende leder.

Bliv kontaktet