DRIFTSLEDER



Vil du stå i spidsen for driften af mere end 1.000 lejemål i Trekantområdet?

Som driftsleder bliver du ansvarlig for den daglige drift og vedligehold af ejendomme, tekniske installationer samt udendørsarealer hos vores kunde i Trekantområdet. Der er stor diversitet i ejendomsporteføljen der alle ligger placeret nær hinanden.

Dagligdagen byder bl.a. på planlægning og prioritering af drifts- og vedligeholdelsesopgaver for at sikre en effektiv drift.

Du får ledelses- og personaleansvar for 10 medarbejdere, hvor din vigtigste opgave bliver at sætte det rigtige hold, skabe trivsel, motivation samt kompetenceudvikling.

Du bliver økonomisk ansvarlig for dit område, hvor du bidrager til udarbejdelse af budgetter og budgetopfølgning i samarbejde med økonomiafdelingen.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en byggeteknisk baggrund (tømrer, murer VVS mv.) og er stærk inden for planlægning, prioritering samt optimering af driftsopgaver.

Som leder evner du både at have blik for resultater og for mennesker, og møder andre med respekt. For at lykkes i rollen, formår du at udvikle dine medarbejdere. Det kræver at du kan lytte, udfordre og følge positivt op, så opgaverne kommer sikkert i mål. Du har høje standarder for kvalitet og service, og forstår at få alle med.

Du har økonomisk forståelse og trives med at kommunikere med mange interessenter.

Jobbet kræver kørekort til personbil.

Interesseret? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner hos FRONTPEOPLE, Jan Jørgensen på telefon +45 41 19 17 03.

Kan du se dig selv i en stilling med ansvar og stor indflydelse på driften samt din egen hverdag, bedes du indsende ansøgning og CV i Word eller PDF, ved at klikke på “Ansøg stillingen” nederst på siden.

Vi er eksperter i Headhunting og Executive Search, og har med base i Vejle og Brøndby arbejdet med rekruttering over hele landet siden 2007. Vi går altid til opgaven med fuld fortrolighed. Du kan derfor forvente, at dit kandidatur aldrig diskuteres med virksomheden uden din accept.

Eller

Del med en ven Print

Kopier linket:

Eller