INDKØBER
Vil du være drivkraften i et nyt indkøbsfællesskab med 30 medlemsvirksomheder?
Her får du en rolle med stor selvstændighed, indflydelse og muligheden for at skabe mærkbare resultater. Du bliver drivkraften i opbygningen af en effektiv indkøbsfunktion, der skaber værdi på tværs af flere selvstændige virksomheder.
Vi søger dig der både kan forhandle aftaler, analysere behov samt udvikle de gode leverandørrelationer.
Du får en central rolle i at sikre bedre priser, bedre vilkår og større værdi hos de omkring 30 selvstændige virksomheder, der er gået sammen om et indkøbsfællesskab.
Din hverdag
Med reference til bestyrelsen, bliver dine hovedopgaver:
- Udvikle og implementere indkøbs- og sourcingstrategier
- Indsamle behov, skabe struktur og prioritere indkøbsområder
- Forhandle priser, indgå leverandøraftaler og optimere porteføljen
- Analysere leverandører og sikre kvalitet i aftaler og leverancer
- Sikre god dialog med medlemmerne og løbende rapportering
Hverdagen foregår på dit hjemmekontor eller alternativt et kontorfællesskab. Det vil være ideelt hvis du bor centralt i landet.
Hvem er du
Du kommer med flere års erfaring inden for indkøb og forhandling. Her har du skabt gode resultater og håndteret udfordringer med et nysgerrigt, proaktivt og løsningsorienteret mindset.
Du er stærkt i relationer og har en udadvendt og direkte tilgang til andre. Du kan derfor etablere og vedligeholde langsigtede relationer med forskellige interessenter, leverandører og kollegaer.
Du trives med selvstændigt arbejde og kommer med vilje og drive til at udvikle en indkøbsfunktion fra bunden.
Du behersker både dansk og engelsk på forhandlingsniveau.
Interesseret?
Hvis du har erfaring med indkøb, forhandling og leverandørstyring – og gerne vil være med til at bygge noget op fra bunden – så vil vi meget gerne tale med dig.
Kontakt Peter Thyssen på tlf. +45 20 93 37 34 og hør nærmere.
Obs.: Da vi holder lukket mellem jul og nytår, indkalder vi først til samtaler i uge 2, 2026.
Eller
Del med en ven PrintKopier linket:
Eller
