SALES MANAGER - DACH & BENELUX

En ambitiøs og kommercielt stærk profil søges til en nyoprettet international salgsrolle med ansvar for at opbygge og udvikle et forhandlernetværk i DACH og Benelux

Stillingen er central i en veldrevet dansk produktionsvirksomhed i Region Syddanmark, der leverer kvalitetsløsninger til professionelle kunder – herunder certificerede produkter inden for safety- og medico-segmentet. Målet er klar: At skabe international vækst gennem stærke og langsigtede partnerskaber.

Du får ansvar for at identificere, etablere og udvikle samarbejder med distributører og forhandlere samt sikre en effektiv markedsbearbejdning i regionen.

Rollen kombinerer strategisk salgsudvikling med hands-on forretningsopbygning, hvor du både udarbejder og eksekverer go-to-market planer, arbejder opsøgende med nye kunder og partnere, forhandler aftaler og repræsenterer virksomheden på messer og ved kundemøder. Du arbejder struktureret med pipeline management, forecast og markedsindsigt og bidrager aktivt til at styrke virksomhedens internationale position.

Vi forestiller os, at du har solid erfaring med B2B-salg og opbygning af forhandlernetværk. Du har international erfaring, ideelt fra DACH og/eller Benelux, og begår dig ubesværet på dansk, engelsk og tysk på forhandlingsniveau.

Som person er du resultatorienteret, selvstændig og vedholdende med et stærkt kommercielt drive. Du trives med at opbygge relationer, skabe tillid og arbejde målrettet med langsigtet forretningsudvikling.

Stillingen indebærer 50–75 årlige rejsedage.

Lyder det som din næste udfordring, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Samtaler afholdes løbende.

Kontakt Peter Thyssen på tlf. +45 20 93 37 34 og hør nærmere.

 

Eller

Del med en ven Print

Kopier linket:

Eller