SUPPLY CHAIN MANAGER

Vores kunde er en veletableret international organisation med salg til en lang række markeder via egne salgsselskaber.

Produkterne udvikles i Danmark og fremstilles på egne produktionsenheder både nationalt og internationalt. Virksomheden beskæftiger omkring 250 medarbejdere på tværs af udvikling, produktion, logistik, salg og administration. Kulturen er præget af høj kvalitet, ansvarlighed, stærke faglige miljøer og et tæt samarbejde mellem afdelinger.

Virksomheden er kendetegnet ved et solidt værdigrundlag, korte beslutningsveje og et højt ambitionsniveau, hvor innovation, præcision og godt håndværk går hånd i hånd. Der arbejdes kontinuerligt med at styrke og optimere hele værdikæden for at sikre fortsat vækst og international konkurrencekraft.



Få det overordnede ansvar for at sikre en effektiv, sammenhængende og fremtidssikret værdikæde

Vil du stå i spidsen for en supply chain organisation i en international SMV-virksomhed med stolte danske rødder? Vores kunde med hovedsæde i Trekantområdet søger en erfaren og udviklingsorienteret Supply Chain Manager, der kan løfte værdikæden til næste niveau og sikre et effektivt flow fra råvare til slutkunde.

Du bliver en central del af ledergruppen og får ansvar for hele forsyningskæden – indkøb, produktion, planlægning, lager, logistik og distribution. Du får stor indflydelse, korte beslutningsveje og mulighed for at sætte tydelige aftryk på en virksomhed i fortsat udvikling.

Vi leder efter dig, som kombinerer strategisk overblik med praktisk forståelse, og som brænder for at skabe stærke processer, godt samarbejde og resultater gennem mennesker. Du har erfaring fra en fuld værdikæde virksomhed med produktion, logistik, lagerstyring og transport og er en motiverende leder, der trives i et miljø, hvor kvalitet, ansvar og innovation går hånd i hånd.

Har du erfaring fra ledende supply chain roller og lysten til at drive forandring i en faglig stolt kultur – så glæder vi os til at møde dig.

Kontakt Peter Thyssen på tlf. +45 20 93 37 34 og hør nærmere.

Obs.: Da vi holder lukket mellem jul og nytår, indkalder vi først til samtaler i uge 2, 2026.

 

Eller

Del med en ven Print

Kopier linket:

Eller