TEKNISK SÆLGER



Trives du i krydsfeltet mellem opsøgende salg og akut problemløsning?

Vil du have en rolle, hvor opsøgende salg kombineres med teknisk problemløsning – og hvor du dagligt gør en forskel for kundernes drift?

Vi søger en teknisk sælger til en specialiseret servicevirksomhed inden for industrien. Virksomheden servicerer kunder i industrien inden for reparation og fejlfinding af elektroniske/elektriske systemer, og har landsdækkende tilstedeværelse med flere lokationer i Danmark.

 

Om jobbet

Du får ansvar for at opbygge og udvikle din egen kundeportefølje gennem aktivt opsøgende salg, samtidig med at du sikrer høj service til eksisterende kunder.

Stillingen adskiller sig fra klassisk salg ved, at du ikke blot sælger produkter – du hjælper også kunder, når deres produktion er udfordret. Du bliver en slags problemløser og sparringspartner, der hurtigt kan identificere behov og finde den rette løsning. Det kan f.eks. være at fremskaffe en kritisk reservedel, koordinere med leverandører eller finde alternative løsninger, når noget ikke kan skaffes med det samme.

Du kan bl.a. se frem til opgaver som:

  • Aktivt opsøgende salg via telefon og online møder
  • Kontakt til nye kunder samt genaktivering af tidligere kunder
  • Håndtering af kundehenvendelser og identificering af behov
  • I samarbejde med reparationsafdelingen at fremskaffe både brugte eller nye reservedele

Du får din daglige gang på kontoret i Trekantområdet.

 

Om dig

Vi forestiller os, at du har erfaring med opsøgende salg og enten har en teknisk baggrund eller en stærk interesse for teknik.

Som person er du vedholdende og initiativrig, samtidig er du god til at opbygge relationer og trives i en hverdag, hvor tempoet kan være højt og opgaverne varierer.

Du evner både dansk og engelsk i skrift og tale.

Du har kørekort til personbil og er villig til at stille egen bil til rådighed i jobbet.

 

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner hos FRONTPEOPLE, Jan Jørgensen på telefon +45 41 19 17 03.

Kan du se dig selv i denne rolle, bedes du indsende ansøgning og CV i Word eller PDF, ved at klikke på “Ansøg stillingen” nederst på siden.

Vi er eksperter i Headhunting og Executive Search, og har med base i Vejle og Brøndby arbejdet med rekruttering over hele landet siden 2007. Vi går altid til opgaven med fuld fortrolighed. Du kan derfor forvente, at dit kandidatur aldrig diskuteres med virksomheden uden din accept.

Eller

Del med en ven Print

Kopier linket:

Eller