Frontpeople Logo Blå

HEADHUNTER / PARTNER

FRONTPEOPLE A/S er etableret i 2006 og er i dag en landsdækkende rekrutteringsvirksomhed som servicerer en solid national og international kundeportefølje indenfor flere brancheområder. Vi er eksperter i rekruttering, Headhunting og Executive Search af direktører, ledere og specialister. Vores mål er at være den mest værdiskabende rekrutteringsvirksomhed.


Jobbet

Vores vigtigste opgave er at servicere kundernes behov for dygtige direktører, ledere og specialister. Værdiskabelsen i rekrutteringsopgaven, åben som lukket opgave, tager afsæt i grundigt analysearbejde og beslutning om rekrutteringsstrategi, og kandidatens evne til at udfylde rollen.

I FRONTPEOPLE er vi klar til at udvide seniorstaben yderligere og tilbyder en krævende og udfordrende hverdag med visionen om, at være den mest værdiskabende rekrutteringsvirksomhed.

Du vil få medansvar i at sikre, at vores strategifokus er knivskarpt og at vores rekrutteringsmetoder giver kunderne de bedste løsninger. Kunder og opgaver vil være et resultat af egen indsats og samarbejdet med det øvrige team af konsulenter og researchere. Du vil proaktivt bidrage til væksten med din bestående portefølje eller netværk.

Din egen ambition er at være den dygtigste Headhunter og indgå aktivt i et kompetent team, hvor vi er udfordrende og positivt irriterende, samarbejdende, ambitiøse og spiller hinanden bedre.

Hvem er du?

Du brænder for at levere top performance og har erfaring som Headhunter, HR Chef eller lignende, er skarp i analysen af virksomheder og organisationer, og interesseret i deres DNA. Du befinder dig godt i samarbejdet med Executive niveau og HR-organisationer i store og mellemstore virksomheder, nationale som internationale og du har en relevant videregående uddannelse.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et ansvarsfuldt og udfordrende job i en rekrutteringsvirksomhed i vækst, hvor der også vil være plads til dine ambitioner som Partner.

Du er velkommen til at kontakte CEO Peter Thyssen på telefon 20 93 37 34.

Or

Notify a friend Print

Copy the link:

Or

Category

© 2019

logo-footer