HR-KONSULENT

  • Ansøgninger er blevet lukkede

Administrationsselskabet BOVIA er for alle almene boligforeninger, der ønsker at stå stærkere i fremtiden. Vi har den fornødne specialviden, og tager os af jura og administration, så vores kunder – boligforeningerne – kan bruge deres tid på at gøre boligforeningens lejemål attraktive for beboerne. Bovia administrerer p.t. ca. 8.500 lejemål. Se mere på Bovias hjemmeside. 


HR-konsulent til Kolding

Vi søger en HR-Konsulent til en nyoprettet stilling hos Bovia i Kolding.

Du bliver den første dedikerede HR-medarbejder, og får derigennem mulighed for at sætte dit præg på stillingen fra begyndelsen.

Du skal hjælpe med at opbygge et professionelt HR, og være med til at skabe struktur og retningslinjer. Derudover skal du vejlede ledelsen ift. en række nøgleopgaver.

Du vil være i dialog med alle ledere med personaleansvar, og bidrage til chefgruppens strategiske fokusområder indenfor personaleområdet. Derfor deltager du i chefgruppens møder, når det er relevant.

Jobbet

Som HR-konsulent kommer du til at referere til Beboerfaglig Teamleder Mette Hagesen, og nogle af dine opgaver bliver:

  • Nyansættelser
  • Fratrædelser
  • Overenskomster mv.
  • Personalesager
  • Samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg
  • Medarbejderudvikling, uddannelse, kurser
  • Sundhedsordning, psykologhjælp, pensionsordninger

 

Om dig

Du har en HR relevant uddannelse, og har bred erfaring med HR. Du sætter en ære i, at der er styr på det grundlæggende, og at være garant for, at kolleger og personaleinformation behandles med høj etik og professionalisme.

Du har:

  • stor erfaring med HR-funktionen
  • godt kendskab til funktionærloven
  • bevist, at du kan sikre kvalitet i HRs ydelser
  • lyst til og evner at udvikle HR-strukturer i organisationen (professionalisering af HR-opgaverne)
  • øje for optimering og forbedring på området
  • lyst til at udvikle og strukturere de fornødne HR-redskaber og HR-processer
  • forståelse for organisationens behov og parathed
  • en dialogbaseret og coachende tilgang

Du er:

  • hurtig til at sætte dig ind i samt danne overblik og formidle ny viden/information på forskellige faglige niveauer i både skrift og tale.
  • evner at arbejde selvstændigt og målrettet med egne opgaver.
  • moden og besidder gennemslagskraft uden at tromle.
  • imødekommende og samarbejdende.
  • god til at bevare overblik på tværs af systemer, mennesker og afdelinger.

Du tilbydes

En spændende stilling med store frihedsgrader og korte kommandoveje. Du får mulighed for at sætte dit præg på Bovias HR-strategi, og kommer i bred berøring med organisationen. Din hverdag bliver omskiftelig og fyldt med opgaver.

Du vil blive mødt af kolleger med store forventninger og imødekommenhed. Der er en uformel tone, og gode muligheder for udvikling.

Der er fokus på et højt fagligt niveau, hvor der er plads til udvikling gennem opgaver med selvstændighed og ansvar. Bovia tænker FNs 17 verdensmål ind hvor det med rimelighed kan lade sig gøre.

Du tilbydes en spændende stilling, hvor du:

  • Får ansvar og kan udvikle dig.
  • Bliver en væsentlig del af den almene boligsektor i Bovias område.
  • Kan være med til at administrere din egen hverdag.
  • Tjener en god løn, der modsvarer dine kvalifikationer.

Interesseret?

Hvis du har de rette kvalifikationer og erfaringer til dette job, bedes du indsende ansøgning og CV i Word eller PDF, ved at klikke på “Ansøg stillingen” nederst på siden.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jan Jørgensen telefon +45 41 19 17 03.