Aubo

KØKKENFORHANDLER - HORSENS

Vil du sælge danske kvalitetskøkkener i Østjylland?


AUBO Køkkener er grundlagt af Jens B. Bertelsen, og selv om Jens har rundet de 70 år, deltager han stadig aktivt i virksomhedens hverdag fra sin plads midt i fælleskontoret, kompetent sekunderet af adm. direktør og medejer Torben Andersen. Det flade hierarki værdsættes af medarbejderne og nok er AUBO en relativ lille familievirksomhed, men omdømmet i lokalområdet er stort. Selvom virksomheden endnu ikke er kendt af alle, stiger kendskabet i hele landet år for år.

Strategien for AUBO er enkel og den samme som altid – de vil være ordholdende og holde deres aftaler i alle henseender. En strategi og fremgangsmåde som giver ros og værdsættes af kunderne, der sætter pris på handlen og samarbejdet med en familieejet, vestjysk virksomhed.

Lokal produktion i Vestjylland sikrer leverance og fantastisk kundeservice.

Produktionen af AUBO-køkkenerne ligger placeret i byen Aulum. Her har den ligget siden begyndelsen i 1985, og siden da er der blevet bygget til mange gange. Flere medarbejdere har været hos AUBO gennem mere end 20 år og hver anden i mere end 10 år. Medarbejderne nyder både det ansvar og den respekt, der følger med jobbet. AUBO er kendetegnet ved en stor tilfredsstillelse blandt medarbejderne over at levere et produkt, alle i værdikæden kan stå inde for.

AUBO er ikke blot et rart sted at arbejde, også kunderne holder af AUBO, og giver dem 5 stjerner ud af 5 på Trustpilot. Det har gjort AUBO til en god forretning, og der er planlagt fortsat vækst.

Rummelig familievirksomhed i vækst med værdierne på plads

AUBO-køkkener forhandles gennem selvstændige forhandlere i Danmark, Norge, Sverige og på Færøerne og Grønland. I Danmark er der p.t. 23 forhandlere, og der mangler lige nu en i Horsens. Det giver dig mulighed for at blive en del af AUBO-familien, og samtidig få din egen forretning.

Du bliver en del af en virksomhed i vækst og en gruppe af forhandlere, der samarbejder om at blive endnu bedre. I partnerforeningen er I ikke konkurrenter, tværtimod hjælper I hinanden til succes.

AUBO tilbyder erhvervsservice med bl.a. bogholderiservice og rekruttering. Der er centralt styret markedsføring og m.m. hvilket betyder, at du kan koncentrere dig om salg, kundeservice og ledelse af dit personale.

Du vil trives I rolle som Aubo-forhandler, hvis du kan lide salg og kundeservice, samt motiveres af at lave en god forretning til glæde for dig og dine kunder.

Interesseret?

Ønsker du en hverdag med selvstændighed, god kundeservice og glade kunder, så kontakt Senior Konsulent Jan Jørgensen på tlf. 4119 1703 eller Senior Researcher Jonas Marvig på tlf. 9363 0101 og hør nærmere.

Or

Notify a friend Print

Copy the link:

Or

Category

© 2019

logo-footer