PRODUKTCHEF

  • Ansøgninger er blevet lukkede

Konstruktion og produktudvikling

FSI power-tech, der blev grundlagt i 2002, er Danmarks største producent af stubfræsere og har over årene opbygget en solid erfaring indenfor konstruktion og design af stubfræsere. Produktion og administration sker i helt nye lokaler i Ølholm ved Tørring, mens afsætningen har spredt sig hele verden rundt.

Virksomheden er inde i en god vækst med stigende efterspørgsmål efter stubfræsere af høj kvalitet. Virksomheden er tre gange blevet Gazelle virksomhed i Børsen.

 

En tæt kontakt til kunderne og viljen til udvikling, har medført et bredt og komplet program af FSI stubfræsere, der matcher tidens efterspørgsel efter driftssikkerhed og holdbare løsninger til at fjerne træstubbe, på en hurtig, økonomisk og miljørigtig måde.


Om stillingen

Med reference til den administrerende direktør og indehaver søger FSI power-tech en faglig og kompetent produktchef, der kan designe og udvikle de nye produkter markedet efterspørger.

Ambitionsniveauet er højt, og du får det samlede produktansvar, herunder produktudvikling, produktmodning, produkttest og produktvedligeholdelse. Du får også ansvaret for udvælgelse af komponenter i samarbejde med leverandørerne, og du bliver sparringspartner for importørerne ved service og vedligeholdelse.

Du bliver en del af ledergruppen, og får et tæt samarbejde med den administrerende direktør.

Om dig

Du har en teoretisk uddannelse som maskiningeniør eller maskinkonstruktør og minimum 3 års erfaring fra anden produktionsvirksomhed, gerne erhvervet gennem arbejde med lignende produkter med mekanik- og hydrauliksystemer.

Du arbejder, eller har arbejdet med Autodesk Inventor (2018) på højt niveau, og har du erfaring med Microsoft Dynamics Nav (2018), er det er fordel.

Du behersker engelsk og gerne tysk på et højt teknisk og forretningsmæssigt niveau.

Du er selvstændig og samtidig i stand til at samarbejde på alle niveauer i virksomheden. Du er en empatisk, inviterende leder, der med en positiv tilgang, er professionelt nysgerrig og udviklingsorienteret.

Virksomheden tilbyder

Du tilbydes en meget spændende opgave, hvor du får rig mulighed for at bringe dine succeserfaringer i spil. Lønpakken forhandles på et attraktivt niveau.

På sigt vil der for den rette kandidat være mulighed for at blive partner.

Interesseret

Hvis du har de rette kvalifikationer og erfaringer til dette job, bedes du indsende ansøgning og CV i Word eller PDF, ved at klikke på “Ansøg stillingen” nederst på siden.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Konsulent Knud Herbert Sørensen på telefon +45 26 77 07 17 .