R&D MECHATRONICS ENGINEER

  • Ansøgninger er blevet lukkede

AB Inventech A/S i Ikast er en danskejet virksomhed, grundlagt af Arne Bech i 1989. Med afsæt i teknologisk know-how indenfor bl.a. vindmøllevinger er de i dag en anerkendt international spiller inden for automationsbranchen. De beskæftiger 100 kompetente medarbejdere og har et bredt netværk af yderst pålidelige danske og internationale partnere.


Kompetent R&D Mechatronics Engineer, der vil sætte aftryk på den grønne omstilling

AB Inventech er markedsledende indenfor maskiner til fremstilling af vindmøllevinger i kulfiber. Perspektiverne af den globale efterspørgsel på grøn energi, produceret af vindmøller, er meget positive. Hos AB Inventech er man i gang med at skabe fremtidens teknologi, der støtter op om dette. Det er her du kommer ind i billedet, hvor du som den nye R&D Mechatronics Engineer, er med helt fremme i udviklingen.

Opgaven

Du vil sammen med R&D Manageren være med til at definere den teknologiske udvikling for AB Inventech A/S. Dit fokus bliver hardware- og softwareplatformens samspil med den mekaniske konstruktion.

Det betyder en dyb involvering i udvikling og afprøvning af koncepter, herunder opbygning af mockups til test. Du bliver ansvarlig for hvordan løsningen af en konkret opgave skal være, og hvilke teknologier, der skal benyttes. Du kommer til at arbejde med virtual commissioning (Siemens NX-MCD) og andre Siemens værktøjer, herunder TIA-portalen.

Din baggrund

  • En teknisk uddannelse som f.eks. softwareingeniør, automationsteknolog, maskinmester, el-installatør eller lignende
  • 5 års erfaring med udvikling af såvel software som hardware, gerne med integration til mekanik
  • Erfaring med Siemens TIA-portalen, Simotion Scout og gerne Siemens Safety PLC og HMI-paneler
  • Du taler og skriver dansk og engelsk

Nysgerrig

AB Inventech er præget af en entreprenør ånd. Der er en tro på, at tingene kan lade sig gøre, og man lader sig ikke begrænse af, om man har prøvet det tidligere. Er teknologien ukendt gør det opgaven mere spændende. Virksomheden er kendt for ikke at forlade en opgave, før den er færdig. Dette, i kombination med en høj grad af frihed under ansvar, gør AB Inventech attraktiv for medarbejdere, der vil gøre en forskel.

Du tilbydes en stilling, hvor du får:

  • Ansvar og ejerskab i opgaven, og kommer til at samarbejde på tværs
  • Løbende udvikling fagligt og personligt
  • Et miljø der fremmer kreativiteten
  • En gage, der modsvarer kravene

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Jan Jørgensen på tlf. +45 41 19 17 03.

Send gerne din ansøgning og dit CV i Word- eller PDF-format, ved at klikke på “Ansøg stillingen” nederst på siden.