SALES MANAGER - OUTDOOR

Vores kunde er en succesfuld leverandør til store kapitalkæder i Europa og er centralt beliggende i Trekantområdet. Virksomheden tilbyder et unikt job i en omstillingsparat mindre virksomhed, som brænder for at levere møbelsortimenter der styrker kundernes afsætning.


SALES MANAGER – Outdoor konceptansvar

Vores kunde har store ambitioner om forsat vækst og ønsker at styrke virksomheden med en dygtig Sales Manager til nyoprettet stilling. Med reference til den adm. direktør, får du salgs- og indkøbsansvar for outdoor møbler, herunder outdoor produkt- og konceptansvar for kunder, sælgere og agenter.

Du bliver den drivende part i udvikling og samarbejde med bestående kapitalkædekunder og i opdyrkning af potentielle nye store kapitalkædekunder med eget centrallager.

Jobbet stiller krav til salgserfaring og samarbejde med store kapitalkæder, og opgaverne vil være formulering af salgsstrategi og ”go-to market” plan for outdoor konceptet samt ikke mindst eksekvere på de besluttede målsætninger.

Du har en relevant afsætningsøkonomisk uddannelse og/eller eksportrelateret baggrund, og det er et krav, at du behersker engelsk på forhandlingsniveau – og meget gerne tysk. Dertil har du 3-5 års erfaring med indkøb eller salg af outdoor møbler. Du er en dygtig ”købmand” og evner at skabe succes for begge parter i forhandlinger af hoved- og årsaftaler.

Du er ambitiøs og har modet til at gå efter de store kunder. Du er troværdig, forretningsorienteret, kreativ og har interesse og øje for design, og du tænker i kundens produktprogram og afsætningsmuligheder. Du har tidligere bevist, at du tager ansvar og ejerskab for budget og målsætninger, og at din engagerede og positive facon skaber høj kundeloyalitet.

Du tilbydes en krævende og spændende stilling i en virksomhed i rivende udvikling. Ansættelsesvilkår forhandles individuelt og på et attraktivt niveau.

Interesseret
Er du interesseret og kan du matche stillingens krav, bedes du indsende ansøgning og CV i Word eller PDF, ved at klikke på “Ansøg stillingen” nederst på siden.

Du er velkommen til at kontakte Peter Thyssen på telefon +45 20 93 37 34, hvis du har spørgsmål.