KOMMUNIKATIONSKONSULENT

  • Denne stilling er blevet besat

I denne rolle bliver dine kommunikative evner og strategiske tænkning afgørende for at sikre, at SONFORs budskaber når ud og skaber dialog med omverdenen.

 

Projekt VÆRDIVAND – en mærkesag for SONFOR

SONFOR arbejder for en grønnere hverdag for alle i Sønderborg Kommune. SONFOR har hævet ambitionerne for fremtiden. Ved at udvide fokus fra forsyningssikkerhed til udvikling af fremtidssikre infrastrukturer, der gavner både lokalsamfund, klima og miljøet, ser man nu ind i en ny plan for rensestrukturen i Sønderborg Kommune.

Projektet er navngivet VÆRDIVAND. Spild bliver til værdi og spildevand til værdivand.

Værdivand forpligter. Ligesom Sønderborg Kommunes overordnede bæredygtighedspolitik og SONFORs egen strategi forpligter. VÆRDIVAND er et strategisk vigtigt projekt for SONFOR og for Sønderborg Kommune.

 

Kommunikationskonsulent der skal sikre nærværende og transparent kommunikation

Som kommunikationskonsulent bliver din rolle central i at fremme og forankre VÆRDIVAND i både lokalsamfundet, interessenter og branchen. Dit arbejde vil være præget af strategisk, proaktiv og transparent kommunikation og PR-indsats, som skaber klarhed og opbakning omkring projektets fremskridt og mål.

Dine vigtigste opgaver bliver:

  • Udvikling og implementering af kommunikationsstrategier: Formuler og udfør en omfattende kommunikationsstrategi, der sikrer gennemslagskraft på tværs af alle medier.
  • Public affairs: Opbyg relationer og skab opbakning gennem målrettet public affairs-indsats, der engagerer politikere, lokale aktører, branchen og borgere.
  • Drive og koordinere kommunikationen på tværs af kanaler, herunder hjemmesiden værdivand.dk​​.
  • Lokalt engagement: Sikre høj involvering af lokalsamfundet ved at arrangere borgerinformationsmøder og være til stede i medierne.

Du vil koordinere og samarbejde med SONFORs kommunikationsafdeling og vil også have mulighed for at samarbejde med et eksternt PR-bureau.

 

Om dig

Du har en relevant uddannelse inden for journalistik eller kommunikation, og har erfaring med tekstforfatning, public affairs, PR samt branding.

Du har arbejdet med strategisk kommunikation i store projekter og har et skarpt øje for både det politiske landskab og offentlighedens behov.

Som person er du visionær, engageret, initiativrig og dygtig til at skabe relationer. Du tager ejerskab over dine opgaver og har en stærk evne til at koordinere og eksekvere.

 

Det tilbyder SONFOR

Projekt VÆRDIVAND indgår i SONFORs koncernstruktur som en selvstændig projektorganisation. Du bliver derfor ansat i en 5-årig projektstilling i et spændende innovativt projekt. Du får mulighed for at præge en vigtig sag med stor samfundsmæssig betydning og bevågenhed og arbejde sammen med dedikerede kollega.

Du bliver en del af en dynamisk og agil projektorganisation med høje ambitioner, albuerum og plads til nytænkning og initiativer.

 

Interesseret? 

Kan du se dig selv være med til at videretænke og implementere kommunikationsstrategien for et strategisk vigtigt projekt for SONFOR og for Sønderborg Kommune, så send os dit CV samt ansøgning i Word eller PDF, ved at klikke på ”ansøg stillingen” nederst på siden.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Thyssen på telefon +45 20 93 37 34.

FRONTPEOPLE A/S er eksperter i Headhunting og Executive Search, og har med base i Vejle og Brøndby arbejdet med rekruttering over hele landet siden 2007. Vi går altid til opgaven med fuld fortrolighed. Du kan derfor forvente, at dit kandidatur aldrig videregives uden din accept.